onsdag den 18. marts 2015

Napoleonshatte

Opskrift til ca 16 stk alt efter størrelse

Mørdej 300 g hvedemel
100 g flormelis
150 g stuetempereret smør
1 æg

Kransekagemasse
100 g sukker (gerne rørsukker)
1 æggehvide ( 30 g)
250 g rå marcipan

Diverse Ca. 150 g nougat
Ca. 200 g god mørk chokolade til dyp

Mørdej: Ælt alle ingredienserne sammen til en ensartet dej og stil den koldt i ½ time.

Kransekagemasse: Rør sukker og æggehvide sammen. Lad det trække i ca. ½ time for at opløse sukkeret. Ælt sukkerhviden ind i marcipanen lidt efter lidt, til massen er ensartet.

Napoleonshatte opskrift: Rul mørdejen forholdsvis tyndt ud og udstik den i cirkler med ca. 8 cm i diameter. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Sæt en smule nougat midt på hver cirkel. Læg kransekagemasse oven på nougaten som en kugle på størrelse med en lille bordtennisbold.

Tag en lille smule vand på hænderne - så hænger kransekagemassen ikke i (anvend aldrig mel her) Fold nu mørdejen op omkring kransekagekuglerne med ét tryk tre steder. Brug tre fingrer: venstre hånds pege- og tommelfinger og højre hånds pegefinger.

Bag kagerne i ovnen ved 190 grader i 8 - 10 minutter, til de er gyldne. Tag dem ud af ovnen og lad dem afkøle helt. Stil dem i køleskabet, indtil de skal dyppes i chokolade. Temperer chokoladen og dyp napoleonshattene i den. Napoleonshattene kan opbevares i en tætsluttende beholder på køl i ca. fire dage eller i fryseren i en tætsluttende beholder i op til tre uger (dog helst uden chokolade)

Æbleskiver

Ingredienser:

100 g smeltet smør
3 dl mælk
30 g sukker
3 æg
300 g mel
5 tsk bagepulver

Fremgangsmåde:

sukker, mel og bagepulver blandes sammen. Mælk og smeltet smør røres i. Bages i æbleskivepande.

Nem tærtedej

Ingredienser:

225 g mel
2 tsk bagepulver
50 g smør
1,5 dl mælk

Fremgangsmåde:

Alt blandes sammen og bages i ovnen ved ca 200 grader varmluft indtil dejen er bagt. Fyld og æggemasse fyldes i efter smag og færdigbages til æggemassen er fast.

Koldhævede boller med havregryn

Opskrift til ca 25 boller alt efter størrelse

Ingredienser:

50 g gær
1 ltr vand
1 tsk salt
2 tsk sukker
400 g havregryn
800 g mel

Fremgangsmåde:

Opløs gæren i vandet.
Tilsæt de øvrige ingredienser og rør til en ensartet dej.
Læg folie over skålen og lad den stå natten over.
Bages ved 200 grader varmluft i ca 20-25 min.

onsdag den 7. august 2013

Paella

Ingredienser:

300 g kyllingefi let i tern 
250 g brune ris 
2 løg i skiver 
3 fi nthakkede stængler bladselleri 
3 fi nthakkede fed hvidløg 
2 spsk. olivenolie 
1 tsk. tørret timian 
2 tsk. paprika eller stødt chili 
2 grofthakkede røde peberfrugter 
1 dåse flåede, hakkede tomater 
Salt og peber 
3 spsk. finthakket persille 


Fremgangsmåde:

Kog risene og lade dem køle af. 
Brun løg, bladselleri og hvidløg i olie i en stor pande eller wok. 
Tilsæt timian, paprika, rød peber og kyllingekød og lad det stege i 6-7 min. 
Tilsæt derpå de flåede tomater og evt. lidt vand og lad det simre i 10 min. 
Bland de kogte ris i, rør det godt sammen, læg låg på, sluk for varmen og lad gryden stå på eftervarmen i 5 min. inden servering. 
Smag til med salt og peber. 
Drys med persille ved servering.

onsdag den 10. april 2013

Koldhævede boller


Ca. 12-15 stk.
15 gram gær
2 tsk. salt
6 dl lunken vand
1 spsk. olie
700 hvedemel – helst af den grove slags

Fremgangsmåde:
Put gæren i et dejfad og rør gær og salt sammen. Tilsæt håndvarmt vand og kom olien i. Tilsæt melet og rør rundt. Tilsæt derefter hvedemelet. Dejen skal have en tyk grødagtig konsistens. Kom plastikfilm over fadet og læg et viskestykke ovenpå. Sæt så fadet i køleskabet, ud i haven, på altanen eller et andet køligt sted.
Efter ca. 6-8 timer er dejen hævet til en sej og meget blød masse. Men pas på, hvis dejen har hævet for meget, bliver bollerne let flade.
Tænd for ovnen på 250 grader.
Sæt bollerne på pladen med en stor ske, som ind imellem dyppes i koldt vand, da dejen klistrer.
Pensl bollerne med æg og sæt dem i en brandvarm ovn. De skal have ca. 20 min. Se efter at de er 
blevet pænt lysebrune. Bank på dem nedenunder. Hvis det lyder "hult" er de færdigbagte.

tirsdag den 26. marts 2013

Jordbærtærter


Til 4 kager I rammekin

Mørdej:
50 g koldt smør
i små terninger
25 g flormelis
75 g hvedemel
½ lille æg

Mazarinmasse:
43 g marcipan
37 g sukker
25 g smør
½ æg
13 g mel

Vaniljecreme
½ æg
7,5 g majsmel
Korn af 1/4 stang vanilje
1 1/4 dl sødmælk
20 g rørsukker
1 1/4 dl piskefløde

Derudover:
18 g mørk chokolade
150g jordbær delt i halve
4 rammekiner
Sådan gør du:
Mørdej:
Smuldr smørret godt sammen med flormelis og hvedemel.
Saml dejen med et lille, sammenpisket æg. Lad dejen hvile
i køleskabet i ca. 30 min. (Rør imens mazarinmassen). Rul efter hviletiden
mørdejen ud i 3 mm’s tykkelse på et meldrysset bord. Smør tærteformene godt, læg
dejen i og skær kanten til.

Mazarinmasse:
Bland marcipan og sukker til en ensartet masse. Tilsæt smørret lidt ad gangen, og rør det godt sammen med
marcipanblandingen. Kom æggene i ét ad gangen, mens du rører, og sigt til sidst melet i.

Fordel mazarinmassen oven på mørdejen og bag kagebundene i en 200° varm ovn i 15-20 min., til
massen er fast. Lad kagebundene køle helt af.
Smelt chokoladen over vandbad og pensl kagebundene med den flyende chokolade. Lad det køle helt af.

Vaniljecreme:
Pisk ægget sammen med majsmelet i en gryde. Tilsæt vaniljekorn, mælk
og rørsukker. Kog det hele op i ½-1 minut under omrøring. Tag cremen af varmen, når den har
fået fast konsistens, og sæt den til afkøling. Pisk fløden til skum og bland det i vaniljecremen.
Fordel cremen over kagebundene.

Læg godt med jordbær på kagerne.