lørdag den 15. september 2012

Sukkerbrødsbunde

Passer til en rund kage på 18-20 cm

Denne opskrift på sukkerbrødsbunde / lagkagebunde er let og luftig. Man kan bage det som en kage og derefter flække den i det antal bunde man ønsker. Efter man har flækket den i bunde, kan de fryses, hvis man lægger et stykke bagepapir imellem lagene.

Ingredienser:

5 Æg (Det vigtigt, at æggene har stuetemperatur, da dette giver den bedste og mest luftige kage)
120 g Sukker
100 g Hvedemel
1 1/2 spsk Kartoffelmel
1 tsk Bagepulver


Fremgangsmåde:

Læg bagepapir i bunden af formen - KUN i bunden - ikke op ad siderne.
Del æggene i blommer og hvider. Pisk blommerne og sukker meget grundigt til en lys og skummende masse. Pisk hviderne stive og sæt dem til side. Bland mel, kartoffelmel og bagepulver og sigt det i massen, mens du folder det i med en dejskraber. Vær omhyggelig for at undgå "mel-lommer". Fold straks de stiftpiskede æggehvider i dejen og fordel den i bageformen. Inden dejen fordeles i formen kan der evt tilsættes lidt hakkede mandler.
Bag kagen ved 175 C i 40-45 minutter (uden varmluftsblæser). Du må ikke åbne ovnen i de første 30 minutter. Afkøl kagen. Når kagen er helt afkølet flækkes den normalt i tre bunde, som kan gøres med en kagedeler eller en skarp kniv.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar